Geometri
Produktdesign
SL-dækket er et forspændt betondæk som normalt kan anvendes til enkeltspændte etageadskillelser i boliger, erhversbyggeri, industribyggeri, P-huse mv.
Dækket består af en kombination af letbeton med densitet ca. 800 kg/m3 og selvkompakterende beton SCC med densitet ca. 2400 kg/m3.
Letbetonen støbes i en særlig bueformet geometri som efterlader langsgående og tværgående grøfter, hvori SCC efterfølgende støbes. Derved opnås at den stærke selvkompakterende beton udgør et ribbedæk der er omgivet af et varmeisolerende og stabiliserende lag af letbeton.
I de langsgående ribber er spændarmeringen anbragt og i alle tværribber er anbragt slap armering hvorved krydsarmeringen etableres. Dimension på den slappe armering tilpasses det konkrete projekt.
I enderne af hvert dæk støbes der i en udstrækning af minimum 200 mm massiv SCC således at der opnås en høj forskydningsstyrke i vederlagszonen. Hvis det er nødvendigt kan der her suppleres med slap armering.
Dækgeometri
SL-dækket leveres i standardudgave som rektangulære dæk i bredden 2,4 m (2396 mm). Det er imidlertid muligt at producere dækket med afrundede eller skråt afsluttede ender og sider og dermed tilpasse dækkets geometri til formen på den bygning dækket skal indbygges i. Dækket leveres desuden i bredder mindre end 2,4 m.
Dækket leveres i følgende tykkelser:
Dækkets egenvægt
Vægt kg/m2 eksl. fuge | Vægt kg/m2 inkl. fuge | |
SL18 | 313 kg/m2 | 319 kg/m2 |
SL22 | 378 kg/m2 | 386 kg/m2 |
SL27 | 457 kg/m2 | 467 kg/m2 |
SL32 | 537 kg/m2 | 550 kg/m2 |
Overflader
SL-dækkets formside (undersiden af dækket) kan leveres med en overflade der lever op til BO12 iht Bips A24. Dette gælder dog ikke når dækket leveres med akustikregulerende overflade, hvor mørtellaget under letbetonen undlades.
Afhængig af temperatur og luftfugtighed kan der forekomme mikrorevner i mørtellaget i undersiden af dækket.
Siderne på dækket støbes mod stålbegrænsninger med indbygget fortanding således at fuger mellem dæk kan dimensioneres som fortandet støbeskel iht. EC2
Dækkets fri opside leveres som standard med en afrettet overflade, som fremstår jævn glat men med små ujævnheder mindre end 5 mm. Hvis kunden har specielle ønsker til opsidens overflade kan denne leveres glittet BO23 eller afkostet.
Tolerancer
SL-dækket produceres med følgende tolerancer:
Længde | L < 7 M 7 < L <14,4 L > 14,4 Tillæg når ender ikke er vinkelrette på sider |
± 12 mm ± 20 mm ± 30 mm Max 6 mm pr 0,5 m |
Bredde | Fuldbredde (2396 mm) Paselement (< 2396 mm) |
± 5 mm ± 20 mm |
Tykkelse | T < 320 mm T = 320 mm |
± 8 mm ± 12 mm |
Udsparing | Størrelse Placering |
± 10 mm ± 15 mm |
Indstøbningsdele | Placering | ± 15 mm |
Udsparinger
SL-dækket kan leveres med alle former for udsparinger under hensyntagen til dækkets bæreevne. Udsparingerne etableres ved montage af udsparringsforme på spændbanerne inden støbning af letbeton. Udsparinger skal placeres i dækkets tværsnit under hensyntagen til spændlinernes placering.