Esbjerg Towers

Esbjerg Towers består af tre tårne på 57-, 35- og 23-meters højde og rummer en blanding af 308 ungdomsboliger samt 110 hotellejligheder.

Alle tårne består af en cirkulær kerne med trekantede altaner på ydersiden samt elevator- og trappekerner i midten. Industri Beton vandt den samlede elementleverance baseret på en løsning med 25.000 m2 “pizza-formede” SL-dæk, der passer til den cirkulære bygningsgeometri.

I projektet spænder SL-dækkene fra facade til kernen af bygningen. Dette eliminerer al form for in-situ støbning og sikrer en 100% elementbaseret løsning. En anden fordel ved løsningen er muligheden for at erstatte de mange bærende vægge, der separerer hver boligenhed, med billigere ikke-bærende vægge. Udover omkostningsbesparelserne, medvirker løsningen til at sikre en meget høj grad af fleksibilitet, hvor det vil være muligt at ændre på udformning og anvendelse af boligenhederne senere hen.

Om projektet

  • Omfang: 3 tårne, 400 boliger
  • Sted: Esbjerg
  • Arkitekt: Bjarke Ingels Group (BIG)
  • Bygherre: Windrose A/S