Ny løsning: Slut med synlige fuger i loftet
Med SL-dækkets fuge-fri løsning er det nu muligt at opnå flotte glatte lofter uden synlige samlinger.
SL-dæk kan nu tilbydes med en 250mm bred reces i undersiden af dækket, som har til formål at skjule de kendte element-samlinger i undersiden af dækkene.
Efter oplægning af dækkene spartles recessen ud, således der opnås et glat og ensartet loft uden synlige fuger. SL-dækkets fuge-fri løsning gør det muligt på en meget omkostningseffektiv måde at opnå et flot æstetisk udtryk uden brug af dyre nedhængte gipslofter.
- Traditionelt dækelementloft
- SL-dæk fugefri løsning
Udførelsen
Resultat i færdig boligenhed
BAGGRUND
Præfabrikerede dækelementer blev introduceret på det danske marked i 1950’erne og har siden udviklet sig til den mest dominerende byggemetode inden for etagebyggeri. Betonelementer har haft en vigtig rolle i industrialiseringen af den danske byggebranche og har bl.a. medvirket til et billigere og mere effektivt byggeri. Introduktionen af betonelementer er dog også kommet på bekostning af visse æstetiske overvejelser, heriblandt fremkosten af synlige elementsamlinger i lofterne, typisk per 2,4- eller 1,2-meter afhængig af producent, bygningsmodul samt antallet af paselementer.
Årsagen til de synlige fuger skyldes pilhøjdeforskelle. Pilhøjder er et naturligt opstående fænomen inden for elementbyggeri og en naturlig konsekvens af brugen af forspændt armering. Det er ikke muligt at undgå forskelle i pilhøjderne imellem forspændte dækelementer, hvorfor alle forspændte dæksystemer nødvendigvis produceres med affasninger i siderne, således at højdeforskellene ikke umiddelbart opfanges af det blotte øje.
I Skandinavien og Benelux accepteres synlige elementfuger i loftet idag, primært grundet de økonomiske fordele ved at anvende elementer. I lande som Tyskland, Frankrig og en række andre sydeuropæiske lande anses synlige elementfuger dog for at have et “industrielt” og “ghetto-lignende” udtryk, hvilket igennem mange år har holdt forspændte dæk helt ude af boligbyggeriet i disse lande. I stedet anvendes her enten pladsstøbt beton eller ikke-forspændte filigrandæk med pladststøbt overbeton, hvorved økonomien og tidsbesparelsen ved elementbyggeri forsvinder.
I Skandinavien og Benelux er glatte og fuge-fri lofter i dag primært forbeholdt luksus-byggerier, hvor dette opnås ved at montere nedhængte gipslofter under elementdækkene. Nedhængte gipslofter er dog både dyre at montere og medfører samtidig et behov for en forøget etagehøjde.
Med SL-dækkets fuge-fri løsning er det nu muligt at opnå den høje æstetiske kvalitet fra pladsstøbt byggeri med elementbyggeriets hurtige byggetid og lave byggeomkostninger.