22.000 m2 SL-dæk til stort boligbyggeri
Abeo og Perstrup har fået ordren på den samlede element-entreprise til de to bygninger, porthuset og købmandsgården. bygningerne udgør 1. etape i udviklingen af bagsværds nye bydel og forventes at være klar til indflytning primo 2019.
Bagsværds nye bydel er undervejs og første etape består af bygningerne Porthuset og Købmandsgården, der kommer til at bestå af 154 boliger foruden en Lidl i stueétagen samt en parkeringskælder under hele byggeriet.
Porthuset mod syd får en kvadratisk form, der kommer til at indeholde et mindre og intimt gårdrum, mens Købmandsgården mod nord, bliver en delvist åben karré med en stor åbning orienteret mod syd, der sørger for at lukke lys ned i det hævede gårdrum.
Abeo og Perstrup vandt den samlede elemententreprise til projektet bestående af:
- 22.400 SL-dæk
- 17.800 m2 vægge
- 238 stk trappeelementer
- 141 stk KB-bjælker
- 108 stk søjler
Projektet opføres af GVL Entreprise og forventes færdiggjort primo 2019.